Artificial Sweetner IIIII
Af Noah Holtegaard
Ann, Farve blyant på papir, 2025, 21 × 30 cm
3.375 kr. (værdi 4.225 kr.)
Sælges i: IKEA København (Dybbølsbro)
Værket indgår i serien “Artificial Sweetener”, som består af farveblyantstegninger med rammer af imiteret skind. Serien skildrer dyr på grænsen mellem det, vi opfatter som naturligt og unaturligt, blandt andet albinoslanger, siamesiske får, avlede hunde, hårløse katte og selvlysende kaniner. Den undersøger spændingen mellem det genkendelige og det fremmede og de følelser, som opstår, når naturen ikke følger de regler, vi forventer.
“Læger uden Grænser udfører et vigtigt arbejde verden over, som i en usikker tid bidrager til at gøre tilværelsen lidt mindre mørk. Derfor har jeg valgt at donere tre af mine værker.”
Om kunstneren
Med dette projekt er jeg optaget af, hvad det siger om os som mennesker og vores sympati. Hvilke dyr er vi villige til at lave eksperimenter på? Hvilke dyr vil vi spise? Og hvilke træk vælger vi at avle frem? Samtidig spejler dyrene vores opfattelse af virkeligheden. Min interesse udspringer blandt andet af mit eget liv som transkønnet og reagensglasbarn, der er vokset op med syntetiske hormoner og en krop skabt på et laboratorium. Jeg finder det spændende at undersøge, hvornår naturen ikke overholder sine egne regler: får bliver næsten altid født med ét hoved, katte har næsten altid hår, og slanger har næsten altid pigment, men ikke altid. Noah Holtegaard (f. 1999, Hjørring, han/ham, de/dem) er en transmaskulin kunstner, der primært arbejder digitalt og benytter blandt andet billedmanipulation, digital væv, CNC-udskæring og animation. Hans kunst kredser ofte om queerness og minoritetstematikker med udgangspunkt i historisk research. Noah ønsker at give en stemme til dem, der før er blevet holdt ude af samtalen, og belyse vores fælles historie fra nye vinkler. I sin kunst drømmer han om at skabe en queer utopi i et digitalt rum uden den fysiske verdens begrænsninger. Han er uddannet fra HDK-Valand, Göteborg Universitet i 2022 og fik sin Master of Fine Arts ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2025.
💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.

