by

Hemmeligheden

Af Vibeke Rask

Billed, olie på lærred, 2024, 64 × 50 cm

3.600 kr. (værdi 4.500 kr.)

Sælges i: IKEA København (Dybbølsbro)

Hemmeligheden (2024) viser to børn på gynger. Situationen er umiddelbart genkendelig: det at hænge ud, side om side, i et frirum, hvor tiden føles suspenderet. Gyngerne bliver et sted for fortrolighed, leg og nærvær – men også for det usagte. Vi ved ikke, hvad hemmeligheden er. Måske er det en hemmelighed, de deler. Måske er det noget, der netop adskiller dem. Maleriet efterlader spørgsmålet åbent og lader beskueren mærke spændingen mellem fællesskab og afstand, mellem det trygge og det uafklarede. Det er et øjeblik, mange kan spejle sig i – uden at kunne fastslå, hvad der egentlig foregår.

“Jeg har valgt at donere værket, fordi Læger uden Grænsers arbejde rører noget helt grundlæggende i mig. Jeg kommer fra en familie med mange læger, og omsorg, ansvar og handling har altid været en naturlig del af mit værdigrundlag. Da jeg ikke selv kan bidrage på klassisk vis, føltes det både meningsfuldt og rigtigt at støtte gennem det, jeg kan: mit arbejde som kunstner.”

Om kunstneren

Jeg arbejder primært med maleri, ofte i olie, med mennesket og relationer som omdrejningspunkt. Min praksis kredser om erindring, nærhed og de små, betydningsbærende øjeblikke i hverdagen – ofte med et åbent narrativt udgangspunkt, hvor beskueren inviteres til selv at fuldende billedets fortælling. Endnu en gang tak for at invitere mit værk ind i dette fællesskab. Jeg glæder mig til det videre forløb og til at følge projektet.

💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.