Juncus
Af Mikkel Palsnov
Billed, olie på lærred, 2025, 80 × 100 cm
4.500 kr. (værdi 6.000 kr.)
Sivet knækker ikke i vinden, det bøjer, forskyder sig og vender tilbage. Dets styrke ligger i eftergivenhed frem for fasthed, modstandsdygtighed som et relationelt fænomen, en balance mellem pres og bevægelse, mellem at stå og at give efter.
“Min motivation er at gøre bare en lille forskel for mennesker, som er mindre privilegerede end en hvid dansk cis-mand som mig.”
Om kunstneren
Jeg hedder Mikkel Palsnov, jeg bor og arbejder i København. Mit arbejde kredser om medierne maleri, skulptur og installation. Min praksis tager afsæt i det, der bliver tilbage, når omgivelserne og strukturerne omkring os opløses, og i spørgsmålet om, hvorvidt det netop er i dette tomrum, at nødvendigheden opstår. Jeg arbejder med temaer som tro, eksistens, krøniker og menneskets rolle i den antropocæne tidsalder.
💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.

