Nordic Winter #2
Af Charlotte Fur
Billed, akvarel på 300 g. akvarelpapir, 2025, 40 × 50 cm
1.050 kr. (værdi 1.325 kr.)
Sælges i: IKEA Aalborg
Værket indgår i en serie inspireret af den nordiske vinter. Kølige blå toner, skov og dis skaber ro og harmoni. Noget forsvinder ind i tågen og tilfører motivet mystik og en blød, stille stemning.
“Da jeg blev spurgt, om jeg ville donere til projektet for Læger uden Grænser, var jeg ikke i tvivl. Jeg har før doneret værker til velgørenhed gennem organisationen Land of Hope. At jeg med mine penselstrøg kan være med til at hjælpe mennesker i nød, er meget meningsfuldt for mig. Her kan jeg give noget af mig selv, som kan skabe glæde og mening hos køberen og samtidig være med til at redde liv.”
Om kunstneren
Jeg er autodidakt kunstner og maler primært med akvarel. Jeg har altid tegnet, men drømte om at male med akvarel siden jeg var barn. Jeg fik at vide, at det var svært, så jeg tog ikke mod til mig før omkring 2014. Jeg var stresssygemeldt, og dykkede ned i akvarelvideoer, indtil jeg en dag ikke kunne lade være selv at gribe penslen. Den dag lovede jeg mig selv, at jeg ville blive ved med at male. At male med akvarel er en form for meditation for mig. Det er ligesom en gåtur i naturen, og det er netop i naturen, jeg finder min inspiration. Jeg ønsker, at mine akvareller bringer naturen indenfor. Ro, fordybelse og en særlig stemning af eventyr og drømme. Mine akvareller spænder over helt enkle blomster til mere farverige skove og landskaber. Jeg arbejder altid med akvarellens transparens i lag på lag – og jeg elsker også et strejf af guld.
💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.

