by

Pas på mig

Af Peter Raunstrup

Billed, Akryl på lærred, 2025, 50 × 40 cm

1.800 kr. (værdi 2.250 kr.)

Sælges i: IKEA Odense

Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle male, og var egentlig gået i gang med et abstrakt værk. Da jeg en dag gik en tur i byen, blev jeg mindet om skiltene: “Pas på mig” – pigen med ballonen. Et skilt, der skal gøre os opmærksomme på børn i trafikken. Tanken opstod om at lave et værk – en slags påmindelse om at være opmærksom på det, der foregår udenfor vores egne grænser. At være opmærksom og drage omsorg for det, der sker udenfor vores egne grænser, er måske i sidste ende også at drage omsorg for det, vi har tættest på.

Om kunstneren

En novemberdag for fem år siden gik jeg ned for at købe mælk og toiletpapir. Jeg kom hjem med et lærred og tre farver. Siden den dag har jeg malet. Jeg kredser om mennesket – det vi viser, og det vi gemmer væk. Det, vi holder hemmeligt, er ofte det vi har til fælles. Jeg skaber både maleri og poesi. Det begynder det samme sted – i en stemning eller en tanke, der ikke vil slippe. Jeg bevæger mig mellem det stramme og det intuitive, mellem kontrol og opløsning. Fælles for mine værker er en eftertænksomhed – en spænding lige under overfladen. Når jeg maler, mærker jeg mine egne begrænsninger forsvinde.

💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.