Sort Hul
Af Christoffer Lønsmann
Billed, Fineliner på papir, 2025, 15 x 21 cm
975 kr. (værdi 1.225 kr.)
Sælges i: IKEA Aalborg
En surrealistisk og kaotisk tegning med mange skæve former og motiver. Værket er skabt uden referencebilleder og har fået lov til at forme sig intuitivt undervejs.
“For det første synes jeg, at det lyder som et rigtig godt og meningsfuldt projekt. Jeg har stor respekt for Læger uden Grænser og deres arbejde, og det vil jeg meget gerne støtte op om. Jeg har pt. ikke en økonomi, der giver mig mulighed for at donere store beløb til velgørenhed. Derfor er det virkelig fedt, at jeg nu får muligheden for at bidrage til et godt formål med min kunst – det sætter jeg stor pris på.”
Om kunstneren
Jeg har altid været kreativ, men jeg begyndte at tegne mere seriøst i starten af 2024. Her lå mit fokus primært på det tekniske, såsom perspektiv, form, lys og skygge. Motiverne var ofte arkitektur og natur. Jeg er efterhånden blevet mere tryg i det tekniske, og nu fylder motiver og stemninger meget mere i mine tegninger. Det har været en spændende rejse indtil nu, og jeg drømmer om at føre den videre på enten Arkitektskolen eller Kunstakademiet.
💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.

