by

Stilleben med Japansk vase og blomster

Af Martin Askholm

Billed, Træsnit på papir, 50 × 70 cm

4.350 kr. (værdi 5.800 kr.)

Træsnittene er stilleben baseret på opstillinger af personlige hverdagsgenstande fra kunstnerens køkkenbord. Blomster og frugter fungerer som vanitas-symboler for skønhed og forfald, mens natsværmere henviser til barokken og livets forgængelighed. I Stilleben med japansk vase og blomster indgår desuden en diskret farvehilsen til det ukrainske flag.

“Vi håber alle at dø lykkelige og mætte af dage, men mange lever i krigszoner eller på flugt uden sikker adgang til hjælp. Hvis jeg eller min familie kom alvorligt til skade, ville jeg prise mig lykkelig for tilgængelig lægehjælp. Den hjælp er uvurderlig, men kræver ressourcer. Derfor støtter jeg ubetinget Læger uden Grænser, som arbejder dér, hvor behovet er størst.”

Om kunstneren

Martin Askholm er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Han arbejder ikonografisk i et genkendeligt billedsprog og undersøger klassiske genrer og deres grænser. Efter mange års arbejde med landskabsmaleriet har han rettet sit grafiske virke mod stillebenet – nature morte – med opstillinger af frugter, kander, blomster og andre hverdagsgenstande. De aktuelle træsnit indgår i en serie på otte værker.

💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.