The Hapiness Triangle
Af Ida Heyde
Skulptur til væg, Stentøjsler, 2026, 28 × 30 cm
1.500 kr. (værdi 1.875 kr.)
Sælges i: IKEA Odense
“The Happiness Triangle” er en lermeme – et viralt internetfænomen, der typisk består af et billede med tekst. Værket er skabt specifikt til Læger uden Grænser og IKEA. IKEA står som symbol på hverdagslig komfort over for Læger uden Grænsers arbejde, hvor behov handler om overlevelse. Værket peger på, at vores forståelse af lykke ikke er universel, men formes af privilegier, geografi og adgang til ressourcer.
“Min motivation for at lave og donere dette værk kommer af et ønske om at bidrage til noget, som kan hjælpe mennesker i nød. Jeg synes, at vi i Danmark har et fælles ansvar for at hjælpe, og det vil gøre mig glad, hvis jeg kan bidrage bare en lille smule.”
Om kunstneren
Jeg hedder Ida, jeg er 25 år og studerer på andet år af bachelorprogrammet Fine Arts and Design på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. Jeg har arbejdet med ler de seneste 5 år og anvender det som mit hovedmateriale. Jeg er interesseret i at undersøge, hvordan livsstil, økonomi og værdier former forskellige måder at være i verden på. Jeg skriver små tekster, tanker, anekdoter og indgraverer dem i ler. Ofte i form af vaser eller relieffer.
💙 Doneret til fordel for Læger uden Grænser.

